Fossilfri transport
Fra vind til methanol - Hvordan biogas, bio-alkoholer, vind og sol kan være med til at skabe fremtidens energi
​
​
​
I 2019 var transportsektorens udledninger svarende til ca. 28 pct. af de samlede danske udledninger. Klimaloven om at nå en 70% reduktion af CO2e i 2030, kræver at der tænkes nyt med hensyn til hvordan vi transportere os i bil, tog, fly og med skib. Hvordan kan vi skaffe os mere klimavenlige drivmidler i fremtiden og hvad gøres der på nuværende tidspunkt?
Det er de overordende spørgsmål vi ser på i dette tema om "fossilfri transport", hvor vi bruger fagenes bidrag til at forstå og beskrive de mulige alternative og vedvarende energiløsninger til at løse udfordringen med CO2-udledningen nationalt og globalt. Herunder brugen af Power2X som en teknologi til fremstilling af f.eks. biomethanol, men også produktion af biogas og bioethanol som alternative til fossile brændsler, men også betydningen af varetransport på tværs af landegrænser.
Eleverne bliver klædt på til at se at en reduktion i udledningen af CO2 fra fossilt materiale i fremtidens transportsektor er muligt og afgørende for at imødekomme klimaforandringer og nå de klimamål som vi som samfund har - og at en grønnere transportsektor kan føre til økonomiske fordele, herunder energibesparelser, mindre afhængighed af fossile brændstoffer og fremme udviklingen af grønne teknologier og innovation til verdenssamfundet. Overgangen til bæredygtige transportløsninger er derfor en nøglefaktor i en bæredygtig fremtid.